Grænselandet.

Status uge 43: 118,3 kg Samlet vægtab 25 kg.

  Jeg er nu hastigt på vej ind i ukendt område hvad angår min vægt. Min kone, som jeg nu har kendt i 9 år, har ikke set mig mindre end 117 kg. Og når jeg når 110 skal jeg tilbage til 1989 før vægten sidst var der, så ugerne frem mod jul bliver en rejse ind i det ukendte.
 
Der er også begyndt at dukke ukendte, eller ihvertfald glemte knogler og muskler op på min krop, så som ribben, kraveben og hofter. Håber ikke jeg ender som en ældre dame fra Vægtkonsulenterne. Hun havde efter et vægttab på 60 kg fundet en knude nederst på ryggen, da hun gik til lægen med sine bekymringer sagde han at det var ganske normalt at ens haleben sad der. Det kan lyde mærkeligt for folk som ikke har prøvet dette, men det er altså en meget underlig fornemmelse at vågne og tro man ligger på noget, bare for at opdage det er ens hofte.
 
Et andet grænseland jeg er i, er min garderobe. Der er nu ikke mere tøj tilbage der strammer eller er for småt. Så der skal nok bløde pakker under træet i år til mig. Selvom jeg langt fra er færdig med projektet, så tror jeg det er vigtigt også at belønne sig selv med tøj, som passer. Da dette nye tøj forhåbentligt kun skal benyttes i en kort periode, så bliver det nok besøg i diverse genbrugsbutikker der skal dække behovet.

  Min træning går rigtigt fint, løber nu 20+ km pr uge, med længste tur på 10,7 indtil videre. Mine 2 dejlige bonusbørn er gode til at løbe sammen med mig, selvom de piver lidt når vejret er dårligt. Jeg ser meget frem til Lillebælt ½ marathon til maj. Bliver en forhåbentlig lækker oplevelse, hvor formen er i top og vægten tæt på 93, som er det forløbige slutmål. Om jeg slutter på 93 ved jeg endnu ikke, da det som nævnt er snart 25 år siden jeg sidst var der.

  Min uddannelse til vægtkonsulent hos De Danske Vægtkonsulenter går også planmæssigt. Jeg er dog endnu ikke afklaret med om jeg vil forsøge at starte mit egen hold. Lysten er bestemt til stede, men det skal jo kunne passe sammen med arbejde og familien.